Hvorfor male sit mel selv?

Hvis man bruger grahamsmel (100% udmalet hvede) eller rugmel, er det mest ideelle selv at have en kværn. Mel kan egentlig kun holde sig helt frisk i få dage, eftersom der herefter begynder en nedbrydningproces af kornet. Glæden ved at formale sit eget mel har også en værdi, som ikke kan måles, samt friheden til selv at lave den finhed man ønsker.
Siden 1984 har vi solgt ca. 2000 kornkværne til husholdningsbrug og har fået mange positive tilkendegivelser fra vore kunder og der er stadig kværne der kører, selv om de har 20 år på bagen.
Man skulle tro, at en lille husholdningskværn ikke kommer på højde med superprofessionelle store kværne til flere hundrede tusinde kroner, men det modsatte er faktisk tilfældet.  Mig bekendt findes der ikke nogle store kværne, som kan male så fint som de små husholdningskværne vi forhandler. Vi har mange kværne i vort mølleri, nogle med meget store sten (1 m i diameter) og med en vægt på over 1000 kg, men de kan ikke formale kornet så fint som husholdningskværnene. Det fint formalede mel gør, at brødene hæver bedre op uden brug af hvidt mel. Frisk formalet mel giver en bedre aroma i brødet.

Vi fører kværne og håndvalse fra følgende firmaer
Hawos
(elektriske kværne og valse)
Komo (elektriske kværne og håndvalse)
Kornkraft (håndkværne)
Eschenfelder (håndvalse)

Kornkøb samt brug og vedligeholdelse af kværn
Når man køber korn til hjemmeformaling, må man altid sikre sig, at kornet er godt renset og især at det er renset for sten på en stenudskiller. Kornet må ikke indeholde over 15% vand, idet det ellers vil klæbe til stenene, hvorefter kværnen må skilles ad og stenene renses med en stålbørste. Brug aldrig vand til at rengøre stenene med. Træet behandles med hvid vaselineolie.
Kværnens garanti gælder ikke, hvis stenene er ødelagt af fremmedlegemer.
Bemærk: Start kværnen og hæld derefter korn i.

Hvilken kornkværn skal man vælge?
Dette afhænger af ens behov. På prisoversigten er angivet en ca. kapacitet i timen. 4-7 kg/t vil altid passe til en familie. Kvaliteten af de fabrikater som vi fører er yderst god; de er alle solide med en kraftig motor. Ydermere synes jeg selv, at det er smukt håndværk. Evt. reparation udføres af os.
Alle kværnene er med keramiske sten, som er meget slidstærke og kan holde til mange tons korn. Kværnene kan formale fint og groft ved trinløs indstilling. Groft malet mel må ikke males igen. Kværnene må ikke bruges til olieholdige frø, men kan ellers bruges til hvede, rug, byg, hirse, ris, spelt og andre gamle kornarter. Havre kun iblandet med hvede eller en af de andre førnævnte kornarter
(1 del havre + 1 del evt. hvede). Majs må kun males med forsigtighed i kværnen.
Se her hvad de forskellige kværne kan formale, Link.


Betaling og forsendelse
Kværnene kan bestilles hos forhandlere af Aurion produkter eller vi kan sende kværnen direkte til dig. 
Kværnen sendes + fragtomkostninger, og betales pr. efterkrav eller forud pr. net bank. Kværnene kan også beses og købes hos os, dog kun ifølge aftale. Ved køb af elektriske kornkværn medfølger gratis "Aurions bagebog". Kontakt os venligst, så der kan aftales nærmere omkring betaling og forsendelse.

Evt. reparation udføres af os.

Dansk brugsanvisning, klik her.