Biodynamisk dyrkning er en dyrkningsmetode, der har sin oprindelse i et foredrag som Rudolf Steiner holdt i 1924. Det skete på opfordring fra bønder, som kunne se en forringelse af deres dyrs og planters sundhedstilstand på grund af begyndende brug af kunstgødning. Altså lang tid før man begyndte at bruge giftige sprøjtemidler. 
Den biodynamiske dyrkningsmetode bygger på, at man ikke bruger giftige sprøjtemidler og kunstgødning. Men for at opretholde jordens frugtbarhed, dyrs og menneskers sundhed, bruges komposteret og preparet planteaffald og husdyrgødning.
Et meget vigtigt aspekt er sædskiftet i bedriften ligesom i det økologiske landbrug.
De præparater som bruges i det biodynamiske jordbrug er præparater som hjælper til med omsætningen af forskellige for planterne nødvendige stoffer i jorden. Præparaterne podes i komposten eller sprøjtes ud på jorden. Præparaterne er forskellige urter som brændenælde, røllike, løvetand, baldrian og kamille, alle sammen kendte lægeplanter, som hver har gennemgået en særlig behandling. Derudover bruges egebark, feldspat eller kvats også kaldet kisel præparatet og humuspræparatet som er fremstillet af kogødning. Alle disse forskellige tiltag giver en højere kvalitet i produkterne, det viser utallige undersøgelser der er gjort igennem
årene af forskere over hele kloden. 

Den biodynamiske dyrkningsmetode har stor udbredelse i Australien, Tyskland, og en mindre udbredelse i mange andre lande over hele kloden. I Indien er den med succes taget op på det seneste, hvor erfaringen er at udbyttet bliver højere end ved konventionel dyrkning. Det biodynamiske landbrug og det økologiske jordbrug har mange fælles træk. Det biodynamiske jordbrug arbejder på at mennesket arbejder med et bredere helhedssyn som indebærer et syn på landbruget som en landbrugsindividualitet med planter, dyr og mennesker i sammenhæng med jorden og dens omgivelser uden for selve jordkloden.

Mange opfatter det biodynamiske for mystisk, hvilket efter min mening skyldes, at mange har plukket enkeltheder ud af helheden uden at have viden om helheden. Til sammenligning kan jeg give et eksempel: To stykker jern gnides mod hinanden, de ser umiddelbart ens ud, men lige pludselig iagttager man, at den ene forandrer sig. Det er umiddelbart mystisk. Men hvis man får at vide at den ene er en magnet, så forstår man bedre, idet man har en viden at bygge på. Jeg mener det forholder sådan med det biodynamiske jordbrug.

Af Jørn Ussing Larsen.

Læs mere under www.biodynamisk.dk