Økologi
Mange opfatter økologien som en tilbagevenden til tidligere tiders landbrug med stokroser, alsidigt husdyrhold og en grå ferguson. Denne romantiske Morten Korch idyl er dog langt fra den virkelighed som det økologiske landbrug i dag indgår i. Gennemsnitligt er de økologiske ejendomme faktisk større end de konventionelle, og den økologiske maskinpark består efterhånden af en række avancerede maskiner, som kræver trækkraft fra moderne traktorer. Økologi er altså ikke kun et spørgsmål om at vende tilbage til tiden før kunstgødning og pesticider blev indført i det konventionelle landbrug.


Biodynamisk landbrug som inspiration
Biodynamisk landbrug er inspireret af filosoffen Rudolf Steiner og bygger på et natursyn, der opfatter landbrugsbedriften som en levende organisme, der er under påvirkning fra omverdenen, udtrykt ved kosmos. Da den økologiske bevægelse startede i Danmark i 60'erne lod man sig inspirere af biodynamikerne og deres erfaringer med at dyrke uden brug af kunstgødning og pesticider. Men modsat andre europæiske lande er der ikke opstået særligt mange biodynamiske landbrug herhjemme ( under 100 ). Økologien i Danmark bygger altså ikke på en åndsvidenskab, men tager som det konventionelle landbrug udgangspunkt i naturvidenskaberne.

De første økologer

De økologiske pionerer kom i stor udstrækning fra byerne og manglede ofte landbrugsmæssig erfaring. De var i opposition til det konventionelle landbrug og kastede sig hovedkulds ud i at afprøve nye økologiske produktionsmetoder, nye ejerformer og andre afsætningskanaler. De barske økonomiske realiteter fjernede eksistensgrundlaget for mange af pionererne, mens det lykkedes for andre at lære sig de færdigheder, der er nødvendige for at praktisere den økologiske dyrkningsform. Samtidig var pionererne i høj grad med til at udvikle de økologiske dyrkningsmetoder og "mekanisere" økologien.

De første økologiske organisationer
I 1981 stiftede økologiske avlere og forbrugere Landsforeningen Økologisk Jordbrug (LØJ) og indførte hermed det første økologiske regelsæt. Tilsvarende organisationer blev stiftet i andre lande og samlet organiserede man sig i den verdensomspændende økologiske organisation IFOAM. LØJ har stadig eget mærke og regelsæt, som på nogle få punkter adskiller sig fra det statslige regelsæt. LØJ arbejder i dag tæt sammen med landbrugets øvrige organisationer, statslige institutioner og private virksomheder for at sikre sig at økologien hele tiden udvikler sig hen imod de målsætninger som er udtrykt i LØJ's avisgrundlag.
Udviklingen fra protestbevægelse til samarbejdspartner udtrykker sig også i at de økologiske produktionsmetoder i dag inspirerer konventionelle landmænd til at gennemføre ændringer i deres produktion. l dag er det er for eksempel ikke usædvanligt at se konventionelle landmænd bekæmpe ukrudt mekanisk med en strigle efter traktoren i stedet for en marksprøjte.

Det økologiske idégrundlag
Motiverne til at vælge økologisk dyrkning er forskellige fra landmand til landmand. For nogle landmænd er hensyn til miljø og dyrevelfærd hovedmotiver, mens andre lægger mere vægt på faglige udfordringer, økonomi eller produktkvalitet. De seneste år har der været god økonomi i at lægge om til økologisk produktion. Mange af de såkaldte "dollar- økologer", som har økonomien som en væsentlig begrundelse for at lægge om, gennemgår i løbet af de første år en "indre omlægning", hvor de efterhånden får det økologiske idégrundlag "ind under huden".

Nogle af hovedtrækkene i det økologiske idégrundlag er:
- Producere fødevarer af høj kvalitet
- Få en rimelig indkomst, et trygt arbejdsmiljø og et meningsfyldt arbejde
- Skabe et miljø, som tilgodeser husdyrenes naturlige adfærd og behov

Bevare jordens frugtbarhed på lang sigt
- Skabe god kontakt imellem fødevareproducenter og forbrugere
- Være med til at sikre at næringsstofferne kan cirkulere fra land til by og tilbage igen

Økonomi i økologi
Statslige tilskud til økologi, men først og fremmest økologisk merpris på produkterne har betydet at økologiske landmænd de seneste år har haft en bedre økonomi end deres konventionelle kolleger. l Danmark er det især mælkeproducenter, der har valgt at lægge om. Det hænger sammen med at økologisk mælkeproduktion ikke medfører store ændringer i produktionsform og ydelsesniveau, og at mejerierne har kunnet tilbyde kontrakter med merpriser på imellem 20 og 40 %.
I dag er der en overforsyning med mælk og mange andre animalske produkter og det har ført til at merpriserne er faldet. Det har imidlertid ikke ført til at et større antal producenter har valgt at droppe økologien. Økonomien har måske nok været en betydelig motivation til omlægningen, men faglige udfordringer, omgivelsernes reaktioner og hensyn til miljø og natur er med til at fastholde producenterne på produktionsformen, selvom det økonomiske incitament forsvinder. Mange økologiske landmænd er lettede over at slippe for at køre rundt med kemikalier, og der skal meget til for at få dem til at sidde foran en marksprøjte igen.

Regler
I 1987 vedtog Folketinget den første lov om økologisk jordbrugsproduktion. Siden hen er der kommet fælles EU-regler. I 1991 kom der også fælles EU-regler for planter og fra den 24. august 2000 er der også fælles EU-regler for husdyr. EU-reglerne er minimumsregler. Det står det enkelte land frit at indføre skrappere regler.
Det økologiske regelsæt afspejler, at økologien har været nødt til at indgå nogle kompromisser. Blandt andet accepterer man, at økologerne importerer husdyrgødning fra konventionelle dyr og at en mindre del af foderet må være konventionelt. Efterhånden som der kommer flere økologiske landbrug og de økologiske dyrkningsmetoder udvikles bliver det i højere grad muligt at komme ud over afhængigheden af det konventionelle landbrug. Reglerne for det økologiske jordbrug bliver derfor gradvist strammere. Eksempelvis bliver det fra år 2005 ikke længere tilladt at bruge konventionelt foder til økologiske husdyr.
Levnedsmidler må kun sælges som økologiske og mærkes med det velkendte røde Ø med kongekrone i midten, hvis produktionen er statsligt godkendt.

Kontrol
I Danmark er det Plantedirektoratet, der gennemfører kontrollen med at de økologiske landbrug lever op til reglerne. Hvert år får landmanden besøg af en kontrollør, som kontrollerer at det efterhånden meget detaljerede økologiske regelsæt er overholdt. Herudover gennemføres der uanmeldte stikprøvekontroller. Kontrollen er omfattende og grundig. For en større ejendom kan det godt tage det meste af en dag at blive kontrolleret. Opdages der bevidst snyd med de økologiske regler kan straffen meget vel være en fratagelse af autorisationen til at producere og sælge økologiske fødevarer. Plantedirektoratets kontrollører ser kun meget få alvorlige bevidste overtrædelser af regelsættet.

Naturens husholdning
Økologi er oprindeligt et græsk ord som betyder "læren om naturens husholdning". Den økologiske landmand har i høj grad brug for at holde hus med de næringsstoffer, der er til rådighed på ejendommen. Sammenlignet med en konventionel gård er den økologiske gård et forholdsvis lukket økosystem med en begrænset tilførsel af næringsstoffer udefra. Den konventionelle gård er et mere åbent system, hvor der kan slippes flere næringsstoffer ud i form af mælk, kød og korn som sælges - for så til gengæld at importere næringsstoffer i form af kunstgødning og foder.
Økologiske landmænd er typisk selvforsynende med en stor del af husdyrenes foder og må kun indføre en meget begrænset mængde husdyrgødning udefra.

Sædskifte
Sædskiftet er landmandens plan for, hvordan afgrøderne efterfølger hinanden på markerne i en mere eller mindre fast rotation. Et godt sædskifte forebygger plantesygdomme, ukrudt og skadedyr og hjælper med til at frigive næringsstoffer på de tidspunkter, hvor planterne er i vækst og har brug for dem. Udbytteniveau og priser for forskellige afgrøder samt EU's tilskudsordninger er i høj grad med til at afgøre, hvad der i dag dyrkes herhjemme. Økologiske landmænd kan imidlertid ikke "lappe" på et økonomisk fordelagtigt sædskifte med kunstgødning og sprøjtemidler, og har ofte et meget varieret sædskifte, som til gengæld ikke udløser de store tilskud fra EU.

Kløvergræs
Kløvergræs er motoren i det økologiske sædskifte. Kløveren kan i samarbejde med nogle knoldbakterier, som lever på deres rødder, opsamle kvælstof fra luften. Herved kan de forsyne ikke blot sig selv, men også efterfølgende afgrøder med kvælstof. Kløvergræs dyrkes derfor på op imod halvdelen af de økologiske arealer. Flermavede dyr som geder, får og køer kan udnytte næringsstofferne og energien i kløvergræs, hvorimod enmavede dyr som høns og grise har en meget dårlig udnyttelse af grovfoder og har behov for et koncentreret tilskudsfoder. Derfor passer drøvtyggerne godt ind i det økologiske landbrug og det er en af årsagerne til, at der er langt flere økologiske kvægproducenter end svineproducenter.

Gødning
Den økologiske landmand har først og fremmest den gødning til rådighed, som hans egne husdyr producerer og må efter reglerne kun indføre en begrænset mængde konventionel husdyrgødning. Hans udbytter i marken er høj grad afhængige af, at han udnytter den gødning, der er til rådighed så effektivt som muligt, og han er derfor ekstra påpasselig med at tabe næringsstoffer ud af kredsløbet til vandløb, atmosfære og grundvand. Ud over husdyrgødning anvender mange økologer grøngødning, som er planter der sås med det ene formål at opsamle og producere næringsstoffer. Ved hjælp af grøngødning kan man have et økologisk landbrug uden husdyr eller tilførsel af husdyrgødning udefra. Man må dog regne med mindre udbytter, end der hvor der anvendes gødning fra husdyr.

Ukrudt
Landmænd der overvejer at omlægge deres produktion til økologi er generelt meget bekymrede for, hvordan de undgår at ukrudtet tager magten fra afgrøderne. l praksis har det imidlertid vist sig at ukrudtet kan holdes nede på et acceptabelt niveau ved valg af et fornuftigt sædskifte, mekanisk ukrudtbekæmpelse med radrenser, strigle og gasbrænder og valg af sorter, der har en god konkurrenceevne overfor ukrudtet.
Når man i dag kører igennem landskabet, kan det bortset fra sprøjtesporene være svært at se forskel på konventionelle og økologiske dyrkede marker. Mange økologer har fået styr på ukrudtet, så man skal ofte helt tæt på for at opdage, at der trods alt er mere ukrudt i de økologiske marker. Der er gerne mange forskellige ukrudtsarter til glæde for flora og fauna. Kunsten er at undgå, at nogle enkelte arter bliver dominerende.

Skadedyr / sygdomme
Generelt er der meget få problemer med skadedyr og sygdomme i økologisk planteavl. En af årsagerne hertil er formentlig at afgrøderne ikke presses til en høj ydelse. De bliver derfor mindre modtagelige for sygdomme. Samtidig er der en større artsrigdom i de økologiske marker - blandt dem også nyttedyr som lever af skadegørerne. Et alsidigt sædskifte, som planlægges med passende afstand imellem beslægtede planter er en anden væsentlig forudsætning for at undgå såvel skadedyr som sygdomme. Endelig ser den økologiske landmand mere på sorternes sygdomsresistens end på deres udbytte, når han handler ny såsæd til marken.

Læs mere: 
www.okologi.dk