Vi springer over hvor kornet er højest

Speltkage med jordbærcreme og friske jordbær

Skøn sommerkage med fantastisk smag af søde, danske, økologiske jordbær. Opskriften er lavet i samarbejde med Ida Lawaetz.

Ingredienser

  • 175 g sukker
  • 4 æg
  • 100 g sigtet speltmel
  • 150 g mandler
  • 1 tsk. vaniljesukker
  • 1 knsp. salt
  • Springform (26 cm diameter)
  • Bærcreme:
  • 350 g jordbær skåret i skiver
  • 2 spsk. sukker
  • 3 dl. fløde
  • Jordbær til pynt

Sådan gør du

  • Tænd ovnen på 175°C varmluft.

  • Pisk æg og sukker sammen til en luftig masse. Det skal blive helt lyst og luftigt - tager ca. 5-8 minutter.

  • Sigt speltmel og bagepulver ned i æggeskummet. Blend mandlerne, til det er fint mandelmel. Vend mandelmel, vaniljesukker og salt forsigtigt rundt i dejen.

  • Hæld dejen i en smurt springform og bag den i ovnen i ca. 25 minutter. Lad kagen køle af, før du tager den ud af formen.

  • Imens laves cremen til kagen. Vend jordbærskiver og sukker sammen i en skål og lad det stå i 15 minutter. Pisk fløden til en let skum og bland det forsigtigt sammen med jordbærskiverne.

  • Fordel bærcremen på den afkølede kagebund og pynt med friske jordbær.

  • Tip: Bærcremen kan varieres med andre bær som f.eks. hindbær eller solbær.