BETALINGSMULIGHEDER 

Tilmeld dig til at modtage nyhedsbrev fra Aurion

Vi sender et nyhedsbrev ud hver måned om nye produkter, bagekurser og events. Her kan du tilmelde dig.

Aurion søger motiveret og erfaren kvalitetsansvarlig

Kunne du tænke dig at være med til at videreudvikle en af Danmarks ældste økologiske virksomheder, som producerer og sælger et bredt og innovativt økologisk og biodynamisk produktsortiment inden for korn- og melprodukter, grød og brød?

Aurion A/S søger en kompetent og erfaren kvalitetsansvarlig, som med reference til direktionen kan forestå den fremtidige kvalitetsstyring i virksomheden.

 

Jobbet
Som kvalitetsansvarlig bliver du en vigtig brik i den fremtidige udvikling af Aurion.

Som kvalitetsansvarlig er det også vigtigt, at du har erfaring med kvalitetsstyring og fødevaresikkerhed, da kravene hertil løbende skærpes. Du vil sammen med vores produktionschef få ansvaret for, at vores interne systemer omkring fødevarekvalitet og -sikkerhed altid er ajourført, og at proces og kontrol i forhold til produktionen er integreret og dokumenteret.

 

Om dig
Du har praktisk erfaring med kvalitetsstyring fra en fødevarevirksomhed, gerne med økologisk eller biodynamiske produkter. Du har overblik, arbejder struktureret og systematisk.

Som person er du engageret og vedholdende og får afsluttet de ting, du sætter i gang. Du er god til at organisere og motivere, og du trives i en alsidig hverdag.

 

Vi tilbyder
Vi tilbyder en spændende og udfordrende stilling med gode ansættelsesvilkår i en værdibaseret virksomhed, hvor du kan få lov at sætte dit præg på udviklingen. Organisationen er flad, og du har vide muligheder for at føre gode initiativer ud i livet. Virksomhedskulturen er uformel, og der er en høj grad af fleksibilitet

Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte adm. direktør Brian Tholstrup Nybo eller Jørn Ussing Larsen på tlf. 9896 3444.

Ansøgningen sendes til ansoegning@aurion.dk  eller til Aurion, Guldagervej 525, 9800 Hjørring.

Ansøgningsfristen er hurtigst muligt.

Læs mere om Aurion på www.aurion.dk