Speltkernebrød, økologisk, 720 g

På lager
45,00 DKK
Bemærk: Alle brød og boller skal bestilles inden fredag kl. 10.30. Så er brødene klar til forsendelse den efterfølgende tirsdag.

Produktbeskrivelse

Spelten er en af vores mest populære kornarter, og vi tager gerne skylden for speltmødre og 2100 Spelt.

I speltkernebrødet smager man tydeligt spelten. Der er både speltmel, kogte speltkerner og sigtet speltmel i brødet. Opskriften er udviklet af Louise Bjerg, som kom til Aurion som ernæringspraktikant i 1992. 

Det var et heldigt sammenfald, for i 1992 genintroducerede Aurion nemlig spelten på det danske marked, og Louises projekt fik spelten som omdrejningspunkt. I Grauballemandens sidste måltid fandt man speltkerner, men i mere end 2000 år var spelten væk. Selv i dag næsten 30 år siden, spelten kom tilbage, er den stadig en af vores mest populære kornarter og med rette: spelten er nem at bage med, har et højt indhold af gluten og et meget højt proteinindhold, og så smager den forrygende.

Brødet er hævet med bageferment. Bageferment er et granulat fremstillet af grahamsmel, ærtemel og honning, som har gennemgået en gæringsproces, hvorefter det tørres og formales. Dette granulat aktiveres i vand og mel over et par dage og bruges efterfølgende til at lave en fordej af til brødene.

Bageferment indeholder en specifik mælkesyrebakterie, som giver brødet en mild og let syrlig smag, men den er mildere i smagen end surdejsbrød. 

Indhold

FULDKORNSSPELTMEL* (HVEDE) 37,3%, vand, sigtet SPELTMEL* (HVEDE), fordej med bageferment*[FULDKORNSSPELTMEL* (HVEDE), sigtet SPELTMEL* (HVEDE), RUGMEL**, GRAHAMSMEL* (HVEDE), ærtemel*, majsmel*, honning*] 10%, kogte SPELTKERNER* (HVEDE) 6%, solsikkeolie*, salt 0,8%. 
*=økologisk **=biodynamisk 

Næringsindhold pr. 100g

Energi 939 kJ / 224 kcal
Fedt 4,6 g
- heraf mættede fedtsyrer 0,5 g
Kulhydrat 33 g
- heraf sukkerarter 0,4 g
Kostfibre 7,2 g
Protein 8,0 g
Salt 0,8 g

Fuldkorn:
63%

Nettovægt: 
720 g

Holdbarhed: 
Fremstillet 9 dage før bedst før dato. Ofte god efter.

Opbevaring:
Tørt, mørkt og ikke for varmt. Gerne i køleskab ved 5°C. 

Opbevaring efter åbning:
Begrænset holdbarhed. Kan med fordel opbevares på køl. 

Mærkning:
Økologisk.