BETALINGSMULIGHEDER 

Tilmeld dig til at modtage nyhedsbrev fra Aurion

Vi sender et nyhedsbrev ud hver måned om nye produkter, bagekurser og events. Her kan du tilmelde dig.

Aurion samarbejder med Pernille H Steenberg

21-11-2017
Pernille_aurion.jpg

Som to værdibaserede virksomheder med ernæring og sundhed som hjertesag har sundhedscoach Pernille H. Steenberg og fødevarevirksomheden Aurion gennem flere år næret varme følelser for hinanden. Vi har længe ønsket et tættere samarbejde, og vi er nu glade for at kunne fortælle, at vi har indgået et mere formelt samarbejde med henblik på at fremme gode og sunde kost- og livsstilsvaner med afsæt i viden om og anvendelse af økologiske kvalitetsprodukter.  

For begge gælder det, at: 

  • Vi ikke går på kompromis med kvaliteten af det, vi laver.
  • Vi har fokus på sundhed. Aurion gennem gode økologiske råvarer, og Pernille gennem kost og motion.  
  • Vi har fokus på bæredygtighed i flere aspekter.
  • Smagen betyder noget. Pernille elsker mad, god mad tilberedt af gode råvarer. Det gør vi også i Aurion. 

Gennem samarbejdet ønsker vi at give vores kunder nye madoplevelser, øge kendskabet til de sundhedsmæssige aspekter af økologiske råvarer og ikke mindst skabe opmærksomhed omkring balancen mellem naturen og mennesket.

Mange problemer kan løses ved at få en større indsigt i naturens sammenhænge, men det kræver en anden måde at tænke på. Vi mener, at naturen er en samarbejdspartner, som må betragtes med stor ærbødighed. Det er en livsopgave at leve sig ind i og opdage nogle af de mange mysterier, som naturen rummer”, siger Pernille H. Steenberg og Jørn Ussing Larsen om deres tilgang.  

For kunderne betyder samarbejdet ny inspiration i hverdagen med fokus på smag og sundhed. 

Vi er rigtig glade for, at vi nu skal samarbejde med Pernille. Hun er meget engageret og optaget af, at mad skal smage godt og samtidig være ernæringsmæssigt rigtigt sammensat. Vi glæder os til at inspirere hinanden”, siger direktør for Aurion Brian Tholstrup Nybo.

For mere information kontakt Brian Tholstrup Nybo tlf. 2014 0721 / e-mail brian@aurion.dk