BETALINGSMULIGHEDER 

Tilmeld dig til at modtage nyhedsbrev fra Aurion

Vi sender et nyhedsbrev ud hver måned om nye produkter, bagekurser og events. Her kan du tilmelde dig.

Kurser og workshops i Kbh. aflyses pga. Corona-restriktioner

25-10-2020
Butik.jpg

Vi har glædet os meget til at møde ligesindede bageentusiaster i hovedstadsområdet på en række kurser og workshops, som skulle finde sted i november/december i København. 

Som bekendt annoncerede statsminister Mette Frederiksen den 23.10 nye restriktioner i kampen for at bekæmpe Corona. Deltagerantallet på kurser og workshops vil dermed komme så langt ned, at det ikke giver mening på nuværende tidspunkt. Derfor aflyser vi nu disse aktiviteter. 

Alle, der har købt billet til kurserne og til workshops, vil blive kontaktet snarest, og pengene refunderes naturligvis fuldt ud. 

Men det er ikke helt trist det hele, for brød skal der jo til. Så onsdag den 11. november åbner Aurions pop-up shop på BaneGaarden, Otto Busses Vej 45, København SV som planlagt.

Her får I mulighed for at se hele vores store økologiske og biodynamiske korn- og melsortiment; købe økologisk chokoladejulekalender til den eneste ene eller håndlavede chokoladegaveæsker til jul; opleve vores mange glutenfrie produkter; udvide jeres køkken med det bedste bagegej overhovedet og nyde duften af friskmalet mel, når kornkværnen kører. 

Vi har åbent fra onsdag til søndag, og vi håber, at I har lyst til at kigge forbi til en snak og blive inspirerede til hjemmebagningen og meget mere. 

Følg os på Facebook og Instagram for mere info om kommende aktiviteter i Aurion-shoppen på BaneGaarden.