BETALINGSMULIGHEDER 

Tilmeld dig til at modtage nyhedsbrev fra Aurion

Vi sender et nyhedsbrev ud hver måned om nye produkter, bagekurser og events. Her kan du tilmelde dig.

Massiv investering i Aurion

07-07-2021
IMGP0712.jpg

Planetary Impact Ventures, Thise Mejeri samt nogle af Aurions nuværende aktionærer har rejst 5 mio. kr. med henblik på at sikre den fremtidige produktion af danskproducerede plantebaserede fødevarer af høj kvalitet med fokus på smag og ernæring.

Kapitaltilførsel skruer op for tempoet
Med afsæt i Aurions innovative tilgang til produktion af plantebaserede fødevarer, fokus på smag og kvalitet samt vilje til altid at være på forkant med udviklingen har en gruppe investorer besluttet at tilføre virksomheden yderligere kapital.

Bag investeringen står Planetary Impact Ventures, Thise Mejeri samt en gruppe af nuværende aktionærer bestående af bl.a. avlere og bestyrelsesmedlemmer. Formålet med investeringen er at give Aurion mulighed for at sætte turbo på produktionen og forarbejdningen af plantebaserede fødevarer som fx bælgfrugter.

Plantebaserede fødevarer er fremtiden
Igennem de seneste måneder har Aurion udviklet en løsning til rensning og forarbejdning af bælgfrugter. Det er et unikt gennembrud på markedet, idet den største udfordring omkring bælgfrugter netop har været forarbejdningen til konsum. 

Denne satsning vil investorerne nu støtte op om med kapitaltilførslen og derved sikre den fremtidige produktion, så danskproducerede bælgfrugter kan komme på middagsbordene.

”Vi forudser, at danskerne kommer til at spise langt mere danskproduceret plantebaseret kost i fremtiden, end de gør i dag. Men det kræver, at fødevarerne smager godt og har en høj næringsværdi. Med afsæt i Aurions lange historik og fokus på kvalitet er virksomheden perfekt positioneret til at løse denne opgave”, siger Thomas Høgenhaven, direktør i Planetary Impact Ventures.

Aurion løser en vigtig udfordring
Aurion kan varetage hele forarbejdningsprocessen fra rensningen af bælgfrugter fra danske økologiske og biodynamiske avlere til forarbejdningen til konsum. Årligt kan virksomheden forarbejde 300-500 tons linser, bønner og ærter til færdige produkter.  

For direktør i Aurion Brian Tholstrup Nybo er investeringen en tillidserklæring til virksomhedens fremtidige strategi: ”Den tilførte kapital giver os mulighed for at investere i nyt produktionsudstyr, og derved kan vi sætte turbo på processen og realisere vores strategi hurtigere end vi forventede”, siger direktøren og tilføjer: ”Konkret betyder det, at forbrugerne får mulighed for at få danske plante-baserede fødevarer, og vi kan samtidig understøtte de plantebaserede sundhedstiltag”.

Om Planetary Impact Ventures
Planetary Impact Ventures investerer i virksomheder med grønne forretnings-modeller. Bag investeringsfonden står bl.a. Thomas Høgenhaven, Alfred Josefsen, Annette Hartvig Larsen, Mette Maix, Søren Ejlersen og Thomas Harttung. Læs mere på piventures.dk

For yderligere information
Kontakt venligst adm. direktør Brian Tholstrup Nybo
Tlf. 2014 0721 e-mail brian@aurion.dk

Kontakt venligst adm. direktør Thomas Høgenhaven
Tlf. 6061 6163 e-mail t@piventures.dk