BETALINGSMULIGHEDER 

Tilmeld dig til at modtage nyhedsbrev fra Aurion

Vi sender et nyhedsbrev ud hver måned om nye produkter, bagekurser og events. Her kan du tilmelde dig.

Nyhed: Aurion bageforklæde

14-11-2019
Close_up_forklaede.JPG

Vi kender det godt: man er midt i at bage, og så falder stroppen ned på skulderen. Eller også er det umuligt at rykke op i forklædet, når man skal ned på hug og lede efter noget bagerst i skabet. 

Alt det bøvl det er slut, for nu introducerer vi Aurions helt eget bageforklæde. Forklædet har justerbare stropper med solide trykknapper, to adskilte forlommer og ikke mindst en slids foran, så det er nemt at bevæge sig i. Og så gør det heller ikke noget, at det er kønt.

Forklædet er designet af The Organic Company, som er et danskejet firma med et hjerte, der banker for bæredygtighed i alle produktionsled. Firmaet er grundlagt af Joy Vasiljev i 2007 med den klare mission, at lækkert design, økologi og bæredygtighed kan gå hånd i hånd.

Derfor er vores nye forklæde ikke blot 100% økologisk bomuld: det er også GOTS-certificeret. GOTS dækker hele leverandørkæden, fra landmand, spinderi, farveri til systue og til firmaet, som importerer produkterne. The Organic Company har været GOTS-certificeret siden 2010.    

Vi er glade for at kunne præsentere jer for det nye bageforklæde, som fås i fire farver: grøn, blå, sort og grå. I finder det i vores webshop her på siden.