Dette bagekit er absolut luksus og består bl.a. af produkter eksklusivt fremstillede til Aurion.
- Aurions dejkniv
- Forklæde (grønt eller blåt)
- Dejklæde 50 x 50 cm farve: sand
- Aflang hævekurv 30 cm
- Bagetermometer
Til bagekittet medfølger en dejskraber og Den Økologiske Bagebog.
I samarbejde med trædrejeren Knud fra Rubjerg Knude ved Lønstrup introducerer vi vores nyeste påfund: en meget smuk og praktisk håndlavet dejkniv fremstillet i egetræ. Selve kniven er en super skarp skalpel, som kan snitte de smukkeste mønstre i brøddejen. Men samtidig har vi tænkt på sikkerheden, og når man er færdig med at skabe sit mesterværk, kan man dreje knivbladet ind i kniven, så man ikke kan skære sig på det. Knud har givet dejkniven olie, så årerne i træet træder frem og giver det en særlig glød. Alle dejknivene er håndlavede og specielt fremstillede til Aurion.
I bagekittet får du også Aurions bageforklæde, som forener praktisk anvendelighed med smukt design. Forklædet har smarte justerbare stropper med solide trykknapper, som gør, at man kan tilpasse længden på stropperne, så de passer perfekt. Forrest er der to adskilte lommer. En genial funktionalitet er slidsen foran på forklædet, som gør det nemt at bevæge sig frit. Forklædet er designet af danske The Organic Company, 100% økologisk bomuld, GOTS-certificeret.
I Lønstrup samarbejder vi også med Hørhuset, og vi har udviklet et fantastisk dejklæde af miljøvenligt og bæredygtigt hør dyrket i Italien og Frankrig, vævet af det hæderkronede svenske væveri Klässbols.
Hør er det allerbedste materiale til at lægge over en dej, for hør er i sig selv et antibakterielt materiale. Det suger fugt meget bedre end et almindeligt bomuldsviskestykke, og de fine hørfibre gør, at fugten fordamper, og derfor forhindres bakterier i at udvikle sig. Derfor hænger klædet heller ikke i dejen, hvis den hæver meget op.
Dejen kan med fordel hæve i en af vores hævekurve, som giver brødet et smukt mønster. I dette bagekit får du en 30 cm aflang hævekurv, som passer godt til et dejligt brød.
Og det vigtigste: et bagetermometer, så du kan tjekke, om brødet er ordentligt bagt.
Når du bestiller dette bagekit, skal du skrive i kommentarfeltet, om du vil have et grønt eller blåt bageforklæde.