BETALINGSMULIGHEDER 

Tilmeld dig til at modtage nyhedsbrev fra Aurion

Vi sender et nyhedsbrev ud hver måned om nye produkter, bagekurser og events. Her kan du tilmelde dig.

Bagesten

KATEGORIOVERSIGT
Bagesten
Italiensk bagesten

Italiensk bagesten

Elsker du sprøde lækre pizzaer? Og brød med skøn skorpe? Så vil du elske vores nye bagesten fra Italien. Anbefales af Bread by Rosendahl.

I samarbejde med geolog og Italien-kender Holger Lyngklip Strøm introducerer Aurion denne fantastiske bagesten fra den sicilianske vulkan Etna. Bagestenen er en lavasten, og gennem århundreder har denne type sten været brugt til opbygning af ildsteder og ovne på Sicilien. Stenen har en unik evne til at optage og frigive varme til brød og andet bagværk, uden at det brænder på.

Bagestenen lægges direkte på en bagerist midt i ovnen. Ved både brød- og pizzabagning varmes bagestenen op til max temp. med varmluft i ca. 25 min. Den høje temperatur i luften inde i ovnen giver dejen et ”chok”, og effekten får dejen til at hæve godt op. Bagestenens evne til at afgive varme (varmeledningsevne) er lavere end metal, hvilket gør, at brødet ikke brændes i bunden som fx på en metalplade, når ovntemperaturen er over 230°. Brødet kan derfor bages ved en noget højere temperatur med en bagesten end ved normal brødbagning.

Bagning på bagestenen med høj temperatur gør, at man opnår næsten samme effekt som i en stenovn i Napoli. Brødet bages ved stærk strålevarme. Det gør brødet velsmagende, og det får en fin, sprød skorpe uden at blive tør. Sæt lidt vand ind i bunden af ovnen i en ovnfast skål, og det giver en dampeffekt ved bagning.

Forvarm i ca. 25 min. ovn og bagesten. Det sidste brød, som bages, kan bages udelukkende på ovn- og stenvarme i de sidste 20 min. Du udnytter derved en del af den lange opvarmningstid ved opstart.

Vægt: ca. 8 kg
Mål: 40 cm x 35 cm x 1,5 cm

Læs mere
Stk. 599,00 DKK
Læg i kurv
Læg i kurv

BETALINGSMULIGHEDER 

| SE VORES HANDELSBETINGELSER