Pitabrød med kuglehvedemel
Den sigtede kuglehvedemel er rigtig god til fladbrød som fx pitabrød. Denne opskrift er udviklet i samarbejde med Line Knapp, som er ivrig surdejsbager. Line har Instagramprofilen @dengladesurdej
Den sigtede kuglehvedemel er rigtig god til fladbrød som fx pitabrød. Denne opskrift er udviklet i samarbejde med Line Knapp, som er ivrig surdejsbager. Line har Instagramprofilen @dengladesurdej
Opløs surdejen i vandet.
Kom mel og salt i og ælt på langsom hastighed, indtil du har en smidig dej, der slipper kant og bund.
Lad dejen hvile i 30 min.
Stram dejen op til en kugle med spændt overflade og kom den i en skål, som er smurt med lidt olie. Læg låg på.
Lad dejen hæve omkring 40% (ca. 2,5-3 timer alt efter temperaturen i dit køkken).
Kom skålen på køl og lad den fermentere i min. 12 timer (helt op til 72 timer).
Bagningen:: Tag dejen ud fra køl og lad den stå på køkkenbordet en halv times tid.
Vend dejen ud på køkkenbordet, som er fugtet med lidt olie, og del dejen i 11 stykker a' 130 g.
Spænd hver klump op til en kugle og sæt dem på køkkenbordet. Dup overfladen med lidt olie/vand, så den ikke tørrer ud.
Tænd ovnen på 250° varmluft og opvarm en bageplade/bagestål/pizzasten i ovnen i ca. 30 min.
Når ovnen er varm, trykkes dejkuglen ud, så den er rund og måler ca. 3mm i tykkelse. (Du kan også bruge en kagerulle).
Bages i ca. 6-8 min. Afkøles på risten og fyldes med lækkert fyld.
Tip: Du kan med fordel pensle dejen med lidt vand, inden pitabrødene kommes i ovnen - så revner de ikke så nemt.
Se også Lines opskrift på lækre falafler under opskrifter med bælgfrugter
Aurion holder julelukket fra den 20. december til og med den 2. januar 2025.
Bestillinger efter den 20. december sendes først ud efter nytår.
Rigtig glædelig jul & godt nytår!