Vi springer over hvor kornet er højest

Figenkugler med frugt og quinoa

De lækre glutenfrie figenkugler får deres sødme fra gulerod, æble og tørret frugt. 

Ingredienser

  • 0,5 dl quinoa
  • 250 g tørrede figner
  • 1 gulerod (75 g)
  • 0,5 dl rosiner
  • 1 æble (70 g)
  • Pynt: sesamfrø eller kokosmel
  • 25 stk.

Sådan gør du

  • Kog quinoaen som anvist på posen. Lad den køle af.

  • Skræl guleroden, og skær den i mindre stykker.

  • Tag kernehuset ud af æblet, og skær æblet i både.

  • Kom i foodprocessor: Bland alle ingredienser sammen i en foodprocessor. Blend i nogle minutter til det bliver en ensartet masse.

  • Form kuglerne: Form 25 små kugler af frugtmassen på størrelse med en valnød.

  • Tril kuglerne i sesamfrø eller kokosmel.

  • I køleskab: Sæt figenkuglerne i køleskabet et par timer inden servering.

  • Tip: figenkuglerne kan fryses.