Vi springer over hvor kornet er højest

Quinottotærte

Skøn sommertærte med quinotto og modne tomater.

Ingredienser

  • Mørdej:
  • 185 g hvedemel
  • 40 g speltmel
  • 110 g smør
  • 2 spsk. vand
  • 1/2 tsk. salt
  • Fyld:
  • 3 æg
  • 1 dl fløde
  • 3 porrer
  • 1 dl kogt quinotto
  • 10 små cherrytomater skåret i halve
  • 100 g feta
  • Frisk timian
  • Salt og peber
  • 4-6 pers.

Sådan gør du

  • Bland hvedemel og speltmel med salt og smuldr smør i melblandingen. Saml blandingen med ca. 2 spsk. vand, så dejen er samlet.

  • Sæt dejen på køl i 30 minutter.

  • Rul dejen ud på et meldrysset bord og tryk derefter dejen ud i en smurt tærteform (ca. 24 cm). Prik tærtebunden med en gaffel.

  • Forbag tærtebunden i 10-12 minutter ved 180°, til dejen er let gylden.

  • Rens porrer og snit dem i tynde fine skiver. Sautér porreskiverne på en pande i lidt olivenolie, til de bliver bløde. Smag til med salt og peber.

  • Kog quinotto efter anvisning på posen.

  • Bland æg og fløde sammen, krydr med salt og peber.

  • Fordel æggeblandingen i en tærteform sammen med porrer og quinotto.

  • Pynt tærten med halve cherrytomater, frisk timian og smuldret feta.

  • Bag tærten i ovnen i ca. 30-35 minutter ved 180°, til æggemassen er fast.

  • Servér tærten med en frisk grøn salat.