Purpur nøgenbyg med bagte rødbeder
Virkelig smuk og velsmagende efterårssalat med bagte rødbeder og nøgenbyg. Salaten smager skønt sammen med bagt fisk fx laks eller torsk. Opskriften er udviklet i samarbejde med Ida Lawaetz.
Virkelig smuk og velsmagende efterårssalat med bagte rødbeder og nøgenbyg. Salaten smager skønt sammen med bagt fisk fx laks eller torsk. Opskriften er udviklet i samarbejde med Ida Lawaetz.
Dagen før: skyl bygkernerne og sæt dem i blød natten over.
Skræl rødbederne og skær dem i grove tern. Bland ternene med olie, salt og peber og fordel dem på en bageplade beklædt med bagepapir.
Bag rødbederne ved 200° i ca. 20 minutter. Lad dem køle af på en bageplade.
Kom 4 dl frisk vand på byggen og kog den i ca. 18-20 minutter ved svag varme.
Hæld vandet fra og tilsæt salt efter smag.
Skær æblerne i fine tern.
Pisk olivenolie, citronsaft og grov sennep sammen. Krydr med salt og friskkværnet peber.
Vend vinaigretten med byg, æbletern, rødbeder og hakket dild. Smag salaten til med salt og peber.
Aurion holder julelukket fra den 20. december til og med den 2. januar 2025.
Bestillinger efter den 20. december sendes først ud efter nytår.
Rigtig glædelig jul & godt nytår!