Vi springer over hvor kornet er højest

INGRIDÆRTER

Smukke, gule, runde, tørrede ærter - ligesom vi kender dem fra gamle dage. Ingridærten er en af de mest kendte og mest anvendte bælgfrugter gennem tiden, men den gik i glemmebogen, da det blev populært at købe frosne ærter.

Det er en skam, for det er en ært med en skøn smag, sødlig med noter af majs og nødder og ikke mindst af friske ærter på marken. 

Ærterne kan bruges til supper, i gryderetter, til salater og til hummus, hvor de er et godt dansk alternativ til kikærter. Udblød ærterne i 10-12 timer og kog dem i ca. 30 min. (kortere tid, hvis de skal bruges i salater).

I vores sortiment har vi hele ærter, og i vores mølleri maler vi ærterne på stenkværne til ærtemel ligesom vi også har flækærter - det er dem, man traditionelt har brugt til retten gule ærter. 

Ærter er fra naturens side glutenfri. 

Vores bælgfrugter dyrkes af vores egne økologiske avlere og renses og forarbejdes i mølleriet.