Vi springer over hvor kornet er højest

Blomkålssalat med ristet boghvede

Knasende sprød blomkålssalat med dejlig smag af ristede boghvedekerner.

Ingredienser

Salat
  • ½ blomkål
  • 100 g bælgede ærter
  • 50 g gedeost
  • 3 spsk. boghvedekerner
  • ½ spsk. smør
  • 1 tsk. olivenolie
  • Salt
Dressing
  • 4 spsk. olivenolie
  • Saften fra en ½ citron
  • 1 tsk. honning
  • Salt og peber
  • Pynt: bronzefennikel
  • Ca. 4 pers.

Sådan gør du

  • Skær blomkål tyndt på et mandolinjern og læg det i isvand i køleskabet i 15 minutter, så det bliver lækkert og sprødt. Hæld vandet fra og slyng blomkålen i en salatslynge.

  • Rist boghvedekerner i smør og olivenolie i et par minutter, indtil de bliver gyldne. Krydr med salt. Læg de gyldne boghvedekerner på et stykke køkkenrulle, så det kan suge fedtstoffet.

  • Vend dressingen sammen og vend den med blomkålen. Gem lidt dressing og hæld over de bælgede ærter. Krydr med salt og peber. Pynt blomkålen med ærter, grove stykker gedeost, boghvedekerner og bronzefennikel.

  • Serveres som tilbehør til kød eller fisk eller spis salaten som grøntsagsret.

Aurion holder julelukket fra den 20. december til og med den 2. januar 2025.
Bestillinger efter den 20. december sendes først ud efter nytår.
Rigtig glædelig jul & godt nytår!