Wokret med quinoa
Wokretten er lynhurtig at lave, da ingredienserne ikke skal stege ret lang tid.
Wokretten er lynhurtig at lave, da ingredienserne ikke skal stege ret lang tid.
Quinoa: Kom 1 dl hel quinoa i en sigte og skyl den godt med koldt vand. Kom frøene i en gryde og tilsæt 1,75 dl vand.
Kogeanvisning: Kog quinoaen under låg ved svag varme i 8 minutter. Tag gryden af varmen, rør salt i, og lad den trække under låg i 10 minutter.
Grøntsager: Skræl guleroden, skær den i tynde skiver. Rens chili, løg og hvidløg, og snit det fint. Skær tomaterne i kvarte, og snit forårsløg eller porre fint.
Kylling og løg: Skær kyllingefilet i tern og brun det på alle sider nogle minutter i smør eller olie i en wok. Tilsæt gulerodsskiver, løg, hvidløg og chili. Svits det med yderligere nogle minutter, indtil løgene er klare.
Tilsæt den løskogte quinoa, tomater og forårsløg.
Kokosmælk og tilsmagning: Tilsæt kokosmælk og soyasauce, og varm retten igennem under omrøring i nogle minutter. Smag til med salt og peber.
Serveringstip : Servér retten med en stor skål grøn salat til.
Aurion holder julelukket fra den 20. december til og med den 2. januar 2025.
Bestillinger efter den 20. december sendes først ud efter nytår.
Rigtig glædelig jul & godt nytår!