Hel Borrisrug, økologisk, 5 kg
Produktbeskrivelse
I 1800-tallet kom der mange fremmede rugsorter til Danmark, men én enkelt dansk rugsort kunne konkurrere med de udenlandske sorter, nemlig Brattingsborgrug.
Borris forædlingsstation i Vestjylland specialiserede sig i forædling af sorter til magre jorde og med afsæt i Brattingsborgrugen blev Borrisrugen udviklet i 1949. Den hed oprindeligt Borris Perlerug.
I efterkrigstiden begyndte man for alvor at gøde markerne, og den nøjsomme Borrisrug forsvandt lige så stille, men blev bevaret i genbanken NordGen.
Nu har vi sammen med foreningen ORIGENAL fundet den frem fra gemmerne, og den økologiske Borrisrug må siges at være det tætteste vi kommer på en oprindelig dansk rugsort.
ORIGENAL er en forening, der arbejder for at bevare gamle økologiske danske sorter inden for korn og grøntsager. Vi har et tæt samarbejde med ORIGENAL om at genintroducere de gamle sorter.
Mange af de gamle sorter er mere nøjsomme og mere sygdomsresistente end moderne sorter.
Se også den lækre opskrift på kålsalat med hel Borrisrug udviklet af Emilie Qvist Kjærgaard.
Indhold
Hele BorrisRUGKERNER*.
*=økologisk.
Næringsindhold pr. 100g
Energi 1357 kJ / 322 kcal
Fedt 2,1 g
- heraf mættede fedtsyrer 0,2 g
Kulhydrat 58 g
- heraf sukkerarter 0,4 g
Kostfibre 16 g
Protein 10 g
Salt 0,01 g
Nettovægt:
5 kg
Opbevaring:
Tørt og ikke for varmt. Opbevares ikke sammen med stærkt lugtende varer.
Oprindelse:
Danmark.
Mærkning:
Fuldkorn.