Dansk spelt
Den danske økologiske spelt er lidt af en sensation, fordi, den netop er dansk. Alle speltsorter, som dyrkes i Danmark, er importeret fra andre lande til dyrkning herhjemme. Kernerne fra den danske spelt er mindre end den traditionelle Oberkulmer Rotkorn speltkerne.
Historien om den danske spelt er helt særlig. I 1928 var en russisk ekspedition i Danmark for at indsamle sorter bl.a. denne spelt, og den blev opbevaret i Vavilovs genbank i Skt. Petersborg.
I 2009 lykkedes det Anders Borgen fra Landsorten at få nogle kerner fra den oprindelige danske spelt. Prøven var lidt uens, så Anders selekterede i den og opformerede linjerne med de bedste dyrkningsegenskaber. Derfor kan man nu igen få ORIGENAL Dansk Spelt herhjemme.
Den danske spelt er mild i smagen og har en god bageevne.
Vi samarbejder med foreningen ORIGENAL, som arbejder for at fremme dyrkningen og afsætningen af hjemmehørende sorter indenfor bl.a. planteavl.