Burgerboller og pølsebrød
Hjemmebagte burgerboller og pølsebrød sætter prikken over i'et på en rigtig god grillaften. Denne opskrift kan bruges både til boller og pølsebrød. Se vores bager Martin vise, hvordan man ruller pølsebrød.
Hjemmebagte burgerboller og pølsebrød sætter prikken over i'et på en rigtig god grillaften. Denne opskrift kan bruges både til boller og pølsebrød. Se vores bager Martin vise, hvordan man ruller pølsebrød.
Alle ingredienser undtaget smørret røres på en røremaskine ved medium hastighed i ca. 10 minutter - eller æltes godt igennem med hænderne.
Derefter tilsættes smørret i små tern, mens der røres (æltes) i ca. 1 minut. Dejen røres (æltes) videre i ca. 4 minutter.
Hæver tildækket ca. 2 timer på et lunt sted.
Herefter delen dejen i 8 portioner til burgerboller eller 14-16 portioner, hvis man vil bage pølsebrød.
Til boller: tril dejen let til kugler og form dem til burgerboller. De skal trykkes lidt, så de måler ca. 3 cm. i højden. Til pølsebrød: rul dejen til pølsebrød (se evt. videoen, hvor vores bager Martin viser, hvordan det gøres).
Læg bollerne eller pølsebrødene på en bageplade beklædt med bagepapir. Hæv igen i ca. 1 time.
Ovnen varmes op til 220-230°C. Sæt bollerne/pølsebrødene midt i ovnen. Har du en forstøver, kan du sprøjte vand rundt i ovnen - ikke på bollerne/brødene - men på siderne af ovnen.
Ovnen skrues ned til 160°C, og bollerne/brødene bages 15-18 minutter, til kernetemperaturen er 98°C, og de er gyldne og luftige. Afkøles på en bagerist.
Tip: Bager du med surdej, kan du erstatte gær med 100 g surdej og lade dejen langtidshæve natten over i køleskabet. Hvis du supplerer surdejen med 5 g gær, får dejen et ekstra boost.
Aurion holder julelukket fra den 20. december til og med den 2. januar 2025.
Bestillinger efter den 20. december sendes først ud efter nytår.
Rigtig glædelig jul & godt nytår!