Vi springer over hvor kornet er højest

Glutenfrie lagkagebunde

Nem opskrift på lækre lagkagebunde.

Ingredienser

  • 6 store æg (ca. 3 dl)
  • 200 g rørsukker
  • 200 g quinoa- eller boghvedemel
  • Opskriften giver 3 stk. bunde

Sådan gør du

  • Slå æggene ud og kom dem i en gryde med rørsukkeret.

  • Varm æg og sukker let op under meget svagt blus eller i vandbad til æggemassen har en temperatur på ca. 37°.

  • Når denne temperatur er nået, piskes æggemassen op med en elpisker til den er luftig (ca. dobbelt volumen).

  • Vend forsigtigt melet i, til der ikke er mere løst mel i massen.

  • Massen fyldes i en springform på min. 18 cm, der sættes på et stykke bagepapir. Kanten af formen skal ikke smøres, da massen så vil ”falde ned”.

  • Bag bunden i en 190° varm ovn, til den er gyldenbrun og kan bære, dvs. når der trykkes på midten af lagkagebunden, kan man mærke om bunden er fast.

  • Vend den ud på bagepapir efter bagningen. Når lagekagebunden er afkølet, fjernes bagepapiret, og bageringen skæres fri med en skarp kniv eller en pallet.

  • Bunden kan derefter deles i tre bunde ved at bruge en skarp franskbrødskniv.

  • Læg flødeskum, creme og bær mellem lagkagebundene. Pynt lagkagen på toppen lige inden servering.