Vi springer over hvor kornet er højest

Dukkah med ristet havre

Dukkah er en mellemøstlig krydderiblanding. Ordet “dukkah” betyder “at støde”, da både krydderier og nødder stødes, til man får en lækker krydderiblanding. Denne version er lavet på basis af hel havre, som giver en god aromatisk smag.

Ingredienser

  • 4 spsk. hel havre
  • 2 spsk. sesamfrø
  • 1 spsk. fennikelfrø
  • 1 tsk. korianderfrø
  • 1 tsk. sød paprika
  • ½ tsk. sukker
  • Flagesalt

Sådan gør du

  • Rist hel havre på en tør pande, indtil havren begynder at poppe og bliver gylden.

  • Rist derefter sesamfrø på samme vis og afkøl begge dele på en tallerken.

  • Kom hel havre og sesamfrø i en morter og mal det godt.

  • Rist derefter fennikelfrø og korianderfrø af på en tør pande i ca. 1 min. til det begynder at dufte dejligt.

  • Kom det i en morter og bland det sammen med hel havre, sesamfrø og sukker. Smag til med flagesalt.

  • Brug dukkah på grillede grøntsager, stegt kød eller prøv at dyppe nybagt surdejsbrød i lidt olivenolie og frisklavet dukkah. 

Aurion holder julelukket fra den 20. december til og med den 2. januar 2025.
Bestillinger efter den 20. december sendes først ud efter nytår.
Rigtig glædelig jul & godt nytår!