Vi springer over hvor kornet er højest

Salat med kuglehvede

Kuglehveden stammer fra Indien og er en underart af almindelig brødhvede. Kuglehveden har små runde kerner og kan koges hel som salatkorn og bruges på samme måde som fx bulgur. 

Opskriften er udviklet i samarbejde med Emma Østergaard, det Grønne Spisekammer.

Ingredienser

  • Til 4 pers.
  • 3 dl hel kuglehvede
  • 4 æbler
  • 1 bundt radiser
  • Et lille bundt frisk timian
  • 100 g fetaost
  • Dressing:
  • 2 spsk. olivenolie
  • 1 spsk. balsamicoeddike
  • 3 tsk. honning
  • Salt og peber

Sådan gør du

  • Skyl kuglehveden godt og kom den i en gryde med 6 dl. vand. Bring vandet i kog og lad kuglehveden koge 20 min. ved svag varme under låg.

  • Lad kernerne trække i kogevandet i 5 min.

  • Hæld vandet fra og tilsæt salt efter smag.

  • Bland kuglehveden og dressingen i et fad.

  • Skyl æbler og radiser og skær dem i mindre tern.

  • Skyl timian og hak den i mindre stykker.

  • Tilsæt æbler, radiser, timian i fadet med kuglehveden og smuldr fetaosten henover salaten. Bland det godt sammen og servér med godt brød.

  • Tip: ønsker du at få det maksimale næringsudbytte af hveden, kan du lægge kernerne i blød natten over. Hæld frisk vand på og kog ved svag varme i 20 min.

  • Tip: tilsæt først salt efter kogning. Ellers kan kernerne være svære at få møre.